|
Som barn elskede
jeg at dække bord med dukke service, -og var henrykt når vi
fik lov at indtage morgen teen i det lille porcelæns stel…
Som skolepige assisterede jeg ofte mor eller far i køkkenet:
Og da jeg som 15-16 årig blev ung pige i huset, var det en
videreførelse ind i husholdningens mange gøremål! - Her blev
der ikke blot lavet mad en gang om dagen-der blev dækket
bord til 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider, der blev
syltet og lavet saft til hele året når det var sæson: Og jeg
lærte at servere ved middage!
Efter et år i huset fik jeg et deltids job på University of
East Anglia i England, hvor jeg var med til at tilberede
Engelsk morgenmad til ca. 300 studerende: Og hver tirsdag
gik jeg på College som en del af oplæringen.-Men efter 9
måneder kom der bud fra Østrig, at de nu gerne ville have
mig - (jeg søgte allerede som 15 årig)
Jeg kom til Waldhaus Kulergraben ved Zell am See, og
arbejdede det meste af dagen i køkkenet med a la carte mad,
- og lykkedes med hele spisekortet efter oplæringen, og
fungerede som kok her i 5 måneder…
Da jeg var 18 år gammel var jeg hjemme igen, og fik hurtigt
nogle rengørings jobs, både på kagefabrikken, færgerne og i
grillbar alt sammen i Korsør! – På kagefabrikken fik jeg
sommetider vikar job som pakke dame, så jeg fik prøvet at
sidde ved samlebåndet! – På færgerne var en del af arbejdet
også opvask, somme tider i nærheden af det varme køkken og
smørebrødsstuen. -
Og på grillbaren stod jeg jævnligt bag skranken og lavede
grillmad som Danskere kunne lide den.
Det blev mere og mere klart for mig at jeg ville have en
uddannelse, færgerne ville ikke have piger i køkkenet, da
det var for tungt et arbejde, så da julemærkehjemmet i
Skælskør søgte en køkkenlederelev slog jeg til, og fik
stillingen: Vi lavede god sund mad til ca. 60 børn og deres
pædagoger altid 2 retter midt på dagen. – Dog var der ca. 15
børn på diæt, og derfor fik de masser af grønt og mindre
fedt og sukker.
Efter et år, var jeg på Ankerhus husholdningsskole i et
grundforløb på 5 måneder til køkkenlederuddannelsen, hvor vi
blev præsenteret for en masse metodik, diætik og hygiejne.
-en del af dannelsen var at man boede på skolen, og spiste
sammen ved alle måltider, som vi skiftes til at lave: Vi var
ca. 80 elever!-og den mad vi lavede skulle være
ernæringsrigtig dvs. at energien skulle være fordelt med max
20 procent fra protein og max 30 procent fra fedt og minimum
50 procent for kulhydrat, hvoraf max 10 procent måtte komme
fra sukker.
Som noget helt nyt, var der stillet en computer op i
kælderen til fælles afbenyttelse, og her kunne vi lave
kostberegningerne, som også var en vigtig del af
uddannelsen.
Herefter var jeg 2.års elev på et plejehjem, hvor der var
have, og i øvrigt lavede vi meget af maden helt fra bunden,
vi parterede bl.a. en ½ gris hver uge: Køkkenet var vældig
godt indrettet med smørebrødsstue, bage afdeling,
grøntafdeling og varmt køkken, samt opvaskeafsnit!
-Her blev jeg præsenteret for madudbringning til 30
pensionister og plejehjemmet havde ca.30 beboere. Og jeg fik
prøvet de forskellige diæter som diabetes, flydende mm.
Herefter var jeg på afsluttende kursus på Ankerhus, hvor vi
fik den sidste teori på plads, samt fik undervisning i
økonomi og ledelse, -og der skulle afsluttes med eksamen:
Min eksamen fik jeg fri til, da jeg havde søgt og fået et
job i Dronning Ingrids køkken som køkkenassistent.
Jeg var halvandet år hos Dronning Ingrid hvor vi stort set
aldrig var ude af køkkenet- men køkkenerne varierede fra
Fredensborg-, Gråsten-, Amalienborg slotte og jagthytten
Trend.-Her fik jeg virkelig brug for alt hvad jeg havde
lært!
-der blev bagt meget, ordnet frugt og grønt fra haverne, og
tilberedt måltider til personalet der talte helt op til 20
pers. på Gråsten! Og der blev lavet Herskabsmiddage der
talte helt op til 100 pers. på Amalienborg.
-jeg holdt dog ikke til presset og endte på en
førtidspension.
Men stor var glæden da jeg i 1993 fik et deltidsjob i en
børneinstitution lige uden for Korsør, hvor jeg skulle
tilberede frokoster til 10 vuggestue børn, og bage til hele
institutionen som talte 60 børn 2 gange om ugen- i perioden
deltog jeg også i efteruddannelses kurser på Roskilde
slagteriskole.
Da jeg læste et stillingsopslag i nov.1994 omhandlende en
husbestyrerinde stilling på Gavnø, søgte jeg denne med
glæde.- Men måtte sande i løbet af det 1. år at det var et
meget praktisk job, og for fysisk krævende, og jeg valgte at
give op.
-men samtidig søgte Korsør Husflid undervisere til deres
børnehold: Det viste sig at være en succes med
madlavningskurser, og jeg befandt mig godt i dette job, og
sagde stillingen op i vuggestuen, og underviste helt op til
4 gange om ugen i sæsonen, og jeg underviste i 5 år.
-inden skole fritidsordningen blev et tilbud til alle børn,
så var der ikke længere brug for mig.
Uheldigvis kom jeg til skade med ryggen da jeg dyrkede Judo
samme år, så jeg opgav køkkenarbejdet for nogen tid! – men
forår /sommer 2009 hjalp jeg på Borreby ved opførelsen af et
af deres teaterstykker: - først med lidt frugt og kaffe/te
til de medvirkende.
-så med frokoster til værkstedsgruppen og det endte med at
jeg lavede varme retter til udbringning til høstfolkene på
godset.- Det er siden blevet en fast del af mine aktiviteter
at stå for maden til høstfolkene på Borreby, men hjælper
også lejlighedsvis til ved jagter og teatret her i 2012.
|