MIT MALERI:
 


I 1988 tog mit liv en drejning, da jeg efter at have været syg stod uden arbejde!

-i mit sociale netværk blev jeg opfordret til at kaste mig ud i billedkunsten, (jeg havde jo malet lidt på porcelæn før jeg måtte opgive arbejdet)

 jeg gjorde lidt og fandt hurtigt ud af at jeg ville have noget undervisning i disciplinen, hvis jeg selv skulle være tilfreds!

-Så bosiddende i Korsør var muligheden aftenskolen hvor jeg tegnede et par år…

-Men jeg syntes ikke det rykkede noget, og startede derfor Akademisk brevskoles indendørsarkitekt-kursus i 1990, og jeg afsluttede i 1996 hvor jeg var blevet tiltalt mere af den kunstneriske del, end den rent faglige, så derfor åbnede jeg et lille galleri i Nygade med akvareller og tegninger i Korsør i Sjællands Tidendes lokaler, hvor omsætningen dog langt fra kunne bære en husleje.


Kunstnergruppen Forårsudstillimgen april 2012


Fra Kunstnergruppens udstilling i Magasinet april 2012

 
Sol og sommer stemning i "udendørs" Atelieret


Fra Kunstnergruppens udstilling i Magasinet 2011

Da jeg ikke kunne bruge min arkitektuddannelse uden først at lære det hele på computer, altså om igen, begyndte jeg lidt seriøst at satse på kunstdelen, og meldte mig på brevkursus igen, først i tegning og siden maleri, og arbejdede systematisk med at tegne, og siden at male; Men kommunikationen var besværliggjort ved at den foregik på Svensk, og pludselig stoppede de med ar returnere mine malerier:

Så bød en anden muligheden sig og jeg startede et forløb i 1999 på daghøjskole, samtidig med at jeg underviste børn fra 3-5 klasse i billedkunst hos Korsør husflid.

-efter dette startede jeg igen på aftenskole i Korsør, og vi er siden blevet ved at holde vores samvær ved lige, selv om Vores underviser Maria Kiralyfalvy er faldet væk.

I 2007 startede jeg med at studere hos Carsten Ørbjerg, som både beskæftiger sig med arkitektur og billedkunst/kunsthistorie i Slagelse, og han er god til at holde mig fast i disciplinen lys, skygge og perspektiv når jeg maler mine billeder. Desuden er jeg her i 2011 startet hos Susanne Thea, som har inspireret mig via musik ud i det abstrakte univers, hvilket er meget spændende, men der foregår også studier efter kunstbøger så det venter jeg mig meget af og ser frem til nye udfordringer i 2012


Fra udstilling i Rådmandscentret Skælskør


Maleri Holsteinborg

I det forløbne år har jeg produceret til nogle mere overkommelige priser, hvor de fleste kan være med: Mens de mere tidskrævende og mest afholdte ting hænger på mine egne vægge, og kun skifter ejer ved større beløb!

 I sommeren 2010 startede jeg i Skælskørgruppen og har siden udstillede sammen med dem bl.a.

På Falkensteen gods, Magasinet i Skælskør og på et par plejecentre foruden til byfester 2010 - og 2011-  Desuden har jeg deltaget på Julemarkeder på henholdsvis Gavnø og Borreby gods.

 Nu må vi se hvad 2012 vil bringe.



Her arbejder jeg med billedet Amalienborg